Peter Carlsen

Hundeposen, 2014

Olie på lærred

189 x 124 cm

Værket var en del af soloudstillingen "Realitymaleri", som blev vist på Kastrupgaard samlingen, Kastrup og Randers Kunstmuseum i 2015.

Værket viser er et hverdagsscenarie, hvor en person angiveligt lufter sin hund og bærer en pose med dens efterladenskaber, imens han spejder efter noget, der ligesom hunden ikke kan ses, måske beskueren, som let kan finde sig selv i personens synsfelt? I værket ses et arbejde med banaliteter og hverdag sideløbende med undersøgelser af maleriets medie, der går igen i Peter Carlsens altid relevante praksis.

999 kr/md
Læg i kurv
Købspris: kr. 68.000

Peter Carlsen

Peter Carlsen har udstillet på flere af landets førende kunstinstitutioner bl.a. Den Frie, Holstebro kunstmuseum og Rønnebæksholm, ligesom hans værk var en del af den nu legendariske gruppeudstilling “Kniven på hovedet” på Tranen (dengang Tranegården) i 1982. Hans værker er repræsenteret i anerkendte samlinger som Statens Museum for Kunsts, ARKENs og Ny Carlsbergfondets.

Med rødder i 1980ernes postmodernistiske vending skaber Peter Carlsen stærke figurative værker, der kritisk behandler aktuelle samfundstendenser. Værkerne indeholder ofte kunsthistoriske referencer, ligesom flere figurer, der gerne ligner kunstneren selv, går igen fra værk til værk. Kunstneren blander hverdag og fantasi med humor, ironi og spiddende samfundskommentarer i værker, der fremstår som genkendelige, eviggyldige tidsbilleder. Peter Carlsen indtager fortsat en markant position i dansk samtidskunst.