Morten Modin

Baby Godzilla, 2018

Forkromet plastic

80 x 100 x 20 cm

Værket var en del af gruppeudstillingen "Flyvende Fluer", som blev vist på Den nordiske ambassade, København i 2018.

499 kr/md
Læg i kurv
Købspris: kr. 35.000

Morten Modin

Morten Modin er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og har medvirket i omfattende udstillinger på bl.a. ARoS, hvor han blev fremhævet som pioner for sin generation, Kunsthal Nord i Aalborg, Vejen Kunstmuseum og Huset for Kunst og Design i Holstebro. Han har modtaget Talentprisen fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat og støtte fra Beckett Fonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Fond og Statens kunstfond m.fl. Han har værker repræsenteret i bl.a. Luciano Benetton Collection, Italien, Roos Collection, Malmö og Aarhus Universitets samling.

Morten Modin arbejder med kunstneriske processer, der integrerer det digitale og det fysiske rum. Værkerne skabes på tværs af medier og involverer ofte kunstnerens egen krop, ligesom de ofte synliggør trinene i deres egen udvikling, hvilket åbner op for de eksperimenterende metoder, der er karakteristiske for kunstnerens praksis. Modins kunst viser en klar interesse for materialer og indbefatter samtidig et kritisk blik på den masseproduktion, som er kendetegnende for det moderne vestlige samfund. Med sine inspirerende og udfordrende værker giver Morten Modin nye perspektiver på kunstens karakter og den verden, vi alle er en del af.