Merete Barker

Min lange rejse 5, 2003

Akryl på lærred

140 x 300 cm

Unik

Værket var en del af soloudstillingen "Fra en anden verden", som blev vist på Kastrupgårdsamlingen og Randers Kunstmuseum i 2005-2006.

Fra et fly over Pyrenæerne på vej mod Madrid, så Merete Barker store fordybninger mellem bjergene, syn som satte sig i kunstnerens sind og gav associationer til steder, hvor byer står på kanten af ingenting omgivet af den kraftfulde natur. Værket er skabt ud fra disse syn og de indre billeder, som de afgav, hvilket resulterer i et indtagende værk, hvor drømme og fantasi kan få frit løb.

1.499 kr/md
Læg i kurv
Købspris: kr. 100.000

Merete Barker

Merete Barker (f. 1944) har gennem mange år indtaget en markant position i dansk samtidskunst. Hun har haft soloudstillinger på bl.a. Herning Kunstmuseum og Vejle Kunstmuseum og har modtaget Statens kunstfonds livslange hædersydelse. Hendes værker er repræsenteret i samlinger som Statens museums for kunsts, ARoS' og Ny Carlsberg fondets.

Merete Barker er inspireret af kunstneriske strømninger som ekspressionismen og konstruktivismen og integrerer det spontane og fantasifulde med det rationelle og systematiske i skabelsen af monumentale malerier. Værkerne viser mentale bearbejdninger af konkrete steder, hvor sanseindtryk, drømme og virkelighed smelter sammen i dragende og opslugende billeder, og hvor den maleriske proces fører billederne til en egen associativ og mangetydig verden.