Marika Seidler

Fod Flugt, 2020

Performance

Opførelse

80 minutters varighed

24.000 kr + transport

Send forespørgsel

Spørg os

Værkbeskrivelse

"Fod Flugt" er en sensorisk publikumsinddragende performancevandring og -sejllads. "Fod Flugt" handler om jødernes flugt over sundet under 2. Verdenskrig og er en iscenesat flugt nær Gilleleje, hvor historien i sin tid udspillede sig i skoven og på stranden. Performancen handler om at flygte ud over havet og ind i biologien, om at erfare og huske med kroppen og finde historien om landskabet i en klang.

Udstillingshistorik

Marika Seidler har opført performancen "Fod Flugt" på Munkeruphus Strandpark, 2020. "Fod Flugt" kan opføres forår, sommer og efterår. Enten på Munkeruphus Strandpark eller andre naturområder med adgang til skov og strand. Publikum inddeles i grupper á 8 personer, som sendes afsted med 15 minutters interval.

Bestilling af minimum 2 performances pr. dag. Maks 32 personer (13+ år).

Marika Seidler

Biografi

Marika Seidler (f. 1972) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har udstillet og performet på bl.a. Statens Museum for Kunst, ARoS og KUNSTEN, samt Museu do Meio Ambiente i Rio de Janeiro, Musée d’art Moderne de Paris og Moderna Museet i Stockholm. Hun har modtaget hæderslegater fra bl.a. Billedhugger Viggo Jarls Legat og Marie og Victor Haagen-Müllers fond, og er repræsenteret i Statens Kunstfonds samling.

praksis

Marika Seidlers kunst kredser om identitet, kommunikation og kropssprog i relationer mellem mennesker og dyr, og grænserne for det menneskelige og det dyriske i et hybridfelt mellem iscenesat dokumentar, videokunst og antropologi. Marika Seidler arbejder i flere medier og undersøger, hvad det vil sige at være menneske og høre til i en gruppe, hvilket resulterer i både skønne og udfordrende værker, der giver nye perspektiver på eksistentielle temaer og motiverer selvstændig tænkning.