
Marianne Hesselbjerg
Aluminiumsø, 2003
Aluminium
D: 300 cm, H: 13 cm
Unik
140.000 kr

Værkbeskrivelse
Værket består af ét stykke aluminium i en form, der vidner om den flydende tilstand, materialet har været i under skabelsen, hvilket også forstås ud fra titlen. Værket synes klart tæmmet i en præcis formgivning, der samtidig giver en fornemmelse af tilfældighed i de varierende, udflydende yderkanter, der står i skarp kontrast til den spidse midte - en stimulerende flertydighed, som går igen i flere af Hesselbjergs værker.

Udstillingshistorik
Værket var en del af gruppeudstillingen "Transit", som blev vist på Kunsthal Charlottenborg, København i 2003.
Marianne Hesselbjerg

Biografi
Marianne Hesselbjerg (f. 1949) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har udstillet på bl.a. Thorvaldsens museum, ARoS og KUNSTEN, samt på det historiske Grand Palais i Paris. Hun har desuden udsmykket Aalborg Universitet og Niels Bohr-bygningen. Marianne Hesselbjerg har modtaget Statens Kunstfonds livslange hædersydelse, Eckersberg Medaillen og den prestigefulde Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats hæderspris, og er desuden repræsenteret i samlinger som Statens Museum for Kunst og KUNSTEN.

praksis
Marianne Hesselbjerg arbejder med skulptur, der behandler temaer som grænser, gentagelser, materialer og stoflighed. Hendes værker har ofte et enkelt, stramt og til tider køligt udtryk, men er samtidig nærværende i undersøgelser af rummet omkring værkerne.