Malene Landgreen

Noice and Heat, 2016

Akryl på Lærred

195 x 165 cm

Unik

1.699 kr/md
Læg i kurv
Købspris: kr. 115.000

Malene Landgreen

Malene Landgreens værker er repræsenteret i en række nationalt og internationalt anerkendte samlinger, bl.a. hos SMK, ARoS og Ny Carlsbergfondet.

"Arbejdet med maleriet og med farven er en måde at tænke verden på og en måde at se tingenes tilstand på. Noget i tiden og en tilstand der så at sige kan reflekteres og udmales, indsættes i en kunstkontekst. En metode der kan udvikles. Og jo tydeligere et vokabular, jo lettere at kommunikere. I kunsten med farverne råder et ikke verbalt forståelsesrum. Et parralelt univers, men også en forskydning af virkeligheden.

Det interessante ved det, der bare er maling på flade, er endvidere, at det både kan tale til mennesket rent følelsesmæssigt og til hvordan virkeligheden ser ud. Maleriet kan på sit eget suveræne felt, vise et anderledes billede. Men muligheden for at se noget nyt er en personlig oplevelse og kan kun ses og opleves af den enkelte. Mennesket har en individuel sans, forståelse og behov og vi ser ikke det samme. Deri ligger der en frihed implicit.

Udtrykket ligger i formerne og farvernes vokabularium, og det er med og gennem farvernes relationer, proportioner og volumen at udtrykket kommer til orde. Jeg inviterer først og fremmest  mig selv på opdagelse og i dialog med  hvad jeg måtte finde på min vej." - Malene Landgrenn