088a.Afghanistan 5012 km.2003

Jens Haaning

Afghanistan 5012 km, 2003

Vejskilt med indrammet katalog side

200 x 90 cm og 27 x 21 cm

Ed. 3 + 1 AP

134.000 kr

2.099 kr/md

Spørg os

Værkbeskrivelse

Afghanistan 5012 km er et officielt vejskilt, som blev anbragt uden for Utrecht i 2003. Værket skal minde om den nære realitet, som krigen i Afghanistan repræsenterer, geografisk og i forhold til vores hverdagsliv. Idéen bag værket er at give folk, der kører forbi skiltet, den oplysning, at hvis de tager den direkte vej, vil de kunne nå den afghanske grænse ved at køre 5.012 kilometer. Værket skal desuden fungere som en refleksionsramme for den enkeltes holdning til krigen samt som et slags mindesmærke og påmindelse om, at Afghanistan stadig eksisterer.

088c.Afghanistan 5012 km.2003

Udstillingshistorik

Værket har været en del af 20 nationale og internationale solo– og gruppeudstillinger og har været vist på bl.a. Hamburger Bahnhof, Berlin, San Francisco Art Institute, San Francisco og Kunsthal Nord, Aalborg.

Jens Haaning

044.046.2000 - foto fra kunstnerens atelier

Biografi

Jens Haaning (f. 1965) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og har en omfattende kunstnerisk praksis bag sig med soloudstillinger på bl.a. Wiener Secession, Wien, San Francisco Art Institute, San Francisco og Galleri Nicolai Wallner, Faurschou Foundation og Den Frie i København, ligesom han har medvirket i gruppeudstillinger over hele verden på bl.a. Documenta XI, Kassel, Istanbul Bienalen, Istanbul og MoMa PS1, New York, og på Louisiana, Kunstforeningen Gl Strand, og Kunsthal Aarhus m.fl. i Danmark. Hans værker er repræsenteret i samlinger som SMKs, ARoS’, Museet for Samtidskunsts, KØS' og Nasjonalmuseets i Oslo. I 2007 modtog han Eckersbergmedaillen og i 2020 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen legats hæderspris.

224b.Kabul Time(gold edition).2017

praksis

Jens Haaning arbejder konceptuelt. I sin kunstneriske praksis intervenerer han ofte i eksisterende strukturer og blotlægger deres iboende magtforhold, hvad enten det drejer sig om et asylcenter, en kunstinstitution eller det offentlige rum. Hans værker tilbyder en ramme for refleksion over den vestlige kultur og dennes aktuelle in- og eksklusionsmekanismer eksempelvis relateret til migration, nationalisme, sprog og magt. Værkerne viser et udpræget politisk engagement, der lægger op til debat. Gennem radikale brud med kunstens normer og samfundets institutionelle rammer indtager Haaning en central plads i dansk såvel som international samtidskunst.

FORDELE VED PARS

1

Eksklusivt udvalg

Pars samarbejder udelukkende med landets mest anerkendte kunstnere, hvilket garanterer højeste kvalitet.

2

Gratis levering og montering

Slip for besværet. Pars leverer og monterer kunsten gratis.

3

Løbende udskiftning

Udskift kunsten hver 6. måned, eller når det er tid til forandring.

4

Mulighed for køb

Køb kunsten og lad 100 procent af det allerede betalte beløb være udbetaling på værket.

5

Ingen bekymringer

Kunsten er forsikret, så længe den ikke udsættes for direkte sollys, stærk varme og kulde, samt fugt. Læs forsikringsvilkår her.

6

Kort binding

Der er kun 6 måneders binding, hvilket gør det nemt at prøve Pars.