Jacob Jessen

untitled (If you're seeing this, its too late), 2016

Copper Backsheets produced by the Solar industry

609 x 188 cm (8 dele á 149 x 92 cm)

Værket var udstillet på CODE Art Fair 2016.

Installationen består af kobberplader produceret af solcelle-industrien. De såkaldte 'Backsheets' er specifikt designet som bagsider til solpaneler, hvor de leder den strøm, der genereres af solceller. De er således bygget til et liv i mørke, usynlige og gemt bag de velkendte variationer af blå, der ellers karakteriserer solceller verden over.

I denne installation er de approprierede plader blotlagt, frataget den forside der normalt skjuler og beskytter dem. Materialet indleder hermed et synligt liv eksponeret for lys og luft, og vil fremover reflektere og reagere med sine omgivelser, og over tid forandre sig og patinere.

2.399 kr/md
Læg i kurv
Købspris: kr. 160.000

Jacob Jessen

Jacob Jessen (f.1976) arbejder primært inden for skulptur, installation og tidsbaseret medie. Han er uddannet MFA fra Billedhuggerskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009. Jessen skaber konceptuelle kunstværker, hvor man ofte finder dybe filosofiske spørgsmål - som en længsel om at møde grænsen for menneskelig bevidsthed - kondenseret til elegante genstande og billeder. Hans værker har været vist bredt på nationalt og internationalt plan med blandt andet udvalgte udstillinger i bl.a. København, Paris, Hamburg, Tallinn, Stockholm, Rom og Amsterdam. Desuden har Jacob Jessen for tiden et professorat på Kunstakademiet i Trondheim, Norge.