Af Anne Bro, Cand.mag. Moderne kultur og kulturformidling

Yvette Brackman arbejder med installation, skulptur, performance og video, men hendes vej til at blive kunstner begyndte med det klassiske maleri.

»De første år af min uddannelse malede jeg landskaber, stilleben og portrætter, men de var altid abstrakte. Det abstrakte er en strategi, der forvirrer beskuerne, hvilket får dem til at åbne op for refleksion. Når noget er svært at forstå, motiverer det til at bruge evnen til selv at skabe fortolkninger,« siger Yvette Brackman.

Yvette Brackman interesserer sig for kroppen i relation til omgivelserne. Hun har undersøgt hudens overflade som interfacet mellem det indre og ydre og er særligt optaget af den fremmedgjorte hud og hudsygdomme. Det er værket »Untitled (Dis-ease)« fra 1993 et eksempel på.

Foto: Yvette Brackman, Untitled (Dis-ease)/Disease Collection, 1993 Billboard.

Hud blev til månekrater

»Jeg er opvokset i USA i 1980’erne, hvor AIDS-krisen var på sit højeste. Jeg lavede et værk til et billboard i et udsat område nær et hospital i Chicago. Det var et lille udsnit af et billede fra en lægevidenskabelig bog om hudsygdommen Kaposis Sarcoma, som ofte er et tegn på HIV, hvilket jeg forstørrede op og malede over med akrylmaling. Det blev komplet abstraheret og lignede nærmere månekrater end hud.«

Hun undersøgte huden som en membran, hvorfra mennesker projekterer ønsker og frygt. En membran, hun på samme måde så i maleriets overflade. Det var med fascinationen af maleriets overflader, at Yvette Brackman langsomt bevægede sig op over maleriet og ud i rummet og de tredimensionale kunstmedier.

»I min undersøgelse af kroppen begyndte jeg at integrere mode og tøj i mine værker, hvilket jeg stadig arbejder med i dag. I værkserien »Autoerotic Lingerie«, som jeg påbegyndte i 1994, er min ambition af få beskuerne til at reflektere over deres egne kroppe på samme tid, som de bliver gjort bevidste omkring deres voyeuristiske status.«

Foto: Yvette Brackman, Demostill: Body #3 / Autoerotic Lingerie Collection, 1994

Magten kan også tage fejl

Værkserien er et udtryk for Yvette Brackmans interesse i feminisme og aktivisme, hvilket er en del af den socialt engagerede og intellektuelle kunstretning, hun også er formet af. En interesse, der forgrener sig i andre minoritets-problematikker.

»Jeg er særligt interesseret i den voksende autoritærisme i samfundet, som reducerer menneskers agens. Ting er ikke givet, blot fordi mennesker med magt, siger det. De er konstruerede, og jeg ønsker med min kunst at gøre beskueren bevidst om sin egen agens.«

Værket »Gheldh Sauna« fra 2020 er en humoristisk kritik af en grådighed og individualisme, hun oplever i politiske systemer. Værket er en sauna med infrarøde stråler, der er healende for blandt andet gigt, eksem og andre dårligdomme som grådighed. Beskueren kan træde ind i den farverige sauna og svede sine værste sider ud til fordel for fællesskabet, mens der kører et lydspor:

»Release your excess wealth from your tax havens and from your Swiss bank accounts. Release your greed. Sweat it out. You are better once you share your extreme wealth.«

Foto: Yvette Brackman, Gheldh Sauna, Møstings Hus, 2020.

Far blev sendt i arbejdslejr

Yvette Brackmans familiehistorie med jødisk baggrund er også central i hendes kunst, hvor hun beskæftiger sig med problemstillinger inden for fordrivelse, eksil, migration og det nomadiske.

Hendes mor er flygtet fra det vestlige Ukraine til Sovjetunionen under krigen. Hendes far er fra Rusland og skulle have været diplomat, men blev som 19-årig fængslet for at deltage i en demonstration med Israels udenrigsminister, Golda Meier, og sendt til en arbejdslejr i det nordlige Sibirien. Forældrene blev gift efter blot at have kendt hinanden i en uge for sammen at flygte ud af Sovjetunionen.

»Mine forældres historie har fyldt meget i min opvækst. Min far har altid fortalt mig om sine oplevelser og delt sin interesse for jødisk historie og kultur. Min interesse for det nomadiske stammer fra deres fortællinger om at have flygtet og forflyttet sig. Hvor hører vi egentlig til? Det er gennemgående i min kunst.«

Vores aftryk er et indeks af vores tilstedeværelse

»Installationen »Land« handler om lokalhistorie, indfødte mennesker og industriel udvikling i Nordrusland og Sibirien. I installationen står værkerne »Tundra Stones«, som er skulpturelle sten-stole malet med en varmesensitiv belægning, der skifter farve, når man sætter sig på dem. Det handler om de aftryk, vi sætter som mennesker, hvilket er et indeks af vores tilstedeværelse.«

Værket »Tundra Stones« er en del af installationen »Land«, der i 2001 blev vist i X-rummet på Statens Museum for Kunst.

Foto: Yvette Brackman, Tundra Stones, Land, Statens Museum for Kunst, 2001.

At sætte aftryk på symbolsk og konkret vis er også i spil i værket »Camp (one)« fra 1999. Værket består af røde stole i et skum-materiale, som efterlader et midlertidigt aftryk, når man sætter sig på dem. I skummet er der derudover indgraveret et aftryk af et elskende par – som et arkæologisk fossil af kernefamilien – der er en pendant til værket »Camp (many)« fra 1999 med et aftryk af en gruppeerotisk relation.


Foto: Yvette Brackman, Camp (one), 1999.

»Man bliver bevidst om, at man sidder på værket på én måde nu, og at der sad andre på en anden måde før. Jeg er interesseret i, hvordan vores fortid bliver fortolket og afbilledet på. Vores måde at fortolke fortiden på tager altid afsæt i vores nutidige bevidsthed. Vores fremstilling af fortiden er således mere en fortolkning af os nu end af dem dengang. Det er vigtigt at forstå.«

Yvette Brackman (f. 1967) er født i New York og uddannet fra School of the Art Institute of Chicago. Hun har udstillet på bl.a. Statens Museum for Kunst, Vejen Kunstmuseum og Museum for Samtidskunst. Yvette Brackman var professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2000-2007 og er repræsenteret i samlinger som Statens Museum for Kunst og CCA Andratx i Mallorca, Spanien.