Af Anne Bro, Cand.mag. Moderne kultur og kulturformidling

Lotte Fløe Christensen (f. 1979) fusionerer skulptur, performance og fotografi, på en måde hvor fotografiet er med til at blotte den kunstneriske proces, der ligger til grund for det skulpturelle og performative. Med naturen som materiale fotograferer hun alt fra storslåede landskaber til små kviste, som værkserien »Isolated (Plants)« fra 2013 er et eksempel på, for at lede efter mening og undersøge, hvordan vi forsøger at skabe mening.

Lotte Fløe Christensen, Isolated (Plants), 2013.

Naturen er en ukontrollerbar samarbejdspartner
»Jeg interesserer mig for mening – eller snarere forsøget på at finde mening. Mine værker udspringer af menneskets væren i verden og kan forstås som eksistentielle undersøgelser af denne søgen. For mig kan kunst hjælpe os til at forstå noget, vi ikke nødvendigvis helt ved, hvad er,« siger Lotte Fløe Christensen.

Naturen er ofte helt central i hendes værker, idet hun bruger naturen som en ukontrollerbar samarbejdspartner for at reflektere over, hvordan vi skal forstå verden og os selv. I værket »Diptych (Hole)« fra 2012 synes fremstillingen af natur at bære på mere filosofiske spørgsmål i iscenesættelsen af et stort, sort hul.

Lotte Fløe Christensen, Diptych (Hole), 2012.

»For mig er landskabet og naturen forbundet med en følelse af længsel. Både en konkret længsel efter det landskab jeg er vokset op i, men også en mere abstrakt længsel efter noget oprindeligt og efter at være forbundet med naturen,« siger hun.

At være i verden gennem handling
På en rejse til British Columbia i Canada stod det for alvor klart for Lotte Fløe Christensen, at det at gøre, skabe og være i verden via en handling er altafgørende for mennesker – og at hendes handling er fotografiet.

»Jeg var kørt flere 100 km ind i en nationalpark med mit kamera. Jeg ville lave et billede, hvor jeg selv er med, så jeg satte kameraets timer og løb ind i billedet. Normalt siger det klik og så klak, når spejlet hopper op. Men denne gang sagde det kun klik, for spejlet havde sat sig fast. Jeg skulle være derude i en måned, og så gik kameraet i stykker ved det allerførste billede,« siger hun.

»Jeg troede, meningen med turen var at tage ud i den rigtige, øde natur og bare være. Men i det øjeblik, hvor kameraet blev udueligt, var det tydeligt for mig, at det udelukkende handlede om at være der med kameraet. Det var en voldsom oplevelse for mig at opdage, hvor vigtig den skabende handling er for min væren i verden.«

Lotte Fløe Christensen, Acquaintance, 2011.

Derfor måtte hun tilbage og reparere kameraet, hvilket værket »Acquaintance« fra 2011 blandt andet blev et resultat af.

Krat og buske fortæller os noget – vi forstår det bare ikke
I Lotte Fløe Christensens praksis er fotografiet ofte mediet. Ud over hendes landskabsfotografier bygger hun små konstruktioner af kviste og pinde, hvilket hun efterfølgende fotograferer, gerne med et hvidt papir som hel eller delvis baggrund. Værket »View Towers« fra 2012 er et eksempel på dette.

Lotte Fløe Christensen, View Towers, 2012.

»Jeg arbejder egentlig ret skulpturelt og konstruerer f.eks. figurer af kviste. Men de står måske kun i 30 sekunder, så det er via fotografiet, at de bliver permanente i verden. Forholdet mellem skulptur og fotografi synes jeg er interessant, fordi fotografiet peger på det helt specifikke tidspunkt og den helt bestemte handling, der er foregået. Selve det at konstruere er der, hvor meningen ligger,« siger hun.

»Jeg isolerer figurerne og placerer dem foran hvide baggrunde for at blive i stand til virkelig at se dem. Jeg kan godt lide tanken om de ubetydelige kviste som betydelige tegn, og jeg har altid tænkt på buske og krat som tegn i en stor tekst, vi ikke kan forstå.”

Mennesker er også skrøbelige
Værkerne kredser omkring undersøgelser af overgange og møder, som ofte er skrøbelige. I værkserien »Notes on an Action« fra 2011 har Lotte Fløe Christensen fotograferet små pinde i skrøbelige konstruktioner. Her undersøges overgangene både fra pinden til papiret, men også i mødet mellem de enkelte stykker af pinde.

Lotte Fløe Christensen, Notes on an Action, 2011.

“Det skrøbelige punkt er interessant, fordi det ofte er her, ting går i stykker, og derfor også her noget nyt kan opstå. Jeg bruger fotografiet til at stabilisere det ustabile og for at undersøge skrøbelighed. Det er med udgangspunkt i denne form for skrøbelighed, at jeg ser på det at være menneske i verden.«

Lotte Fløe Christensen (f. 1979) er uddannet fra Högskolan för Fotografi i Göteborg og har udstillet på bl.a. Galleri Image i Aarhus, Gallery Pikto i Toronto, Canada og Lianzhou International Photography Festival i Kina. Lotte Fløe Christensen har modtaget legater fra Otto & Charlotte Mannheimer’s Fond og Grosserer L.F. Foghts Fond m.fl., og hun har værker repræsenteret i samlinger som Statens kunstfond og Museum Nordicos i Linz, Østrig.