Af Anne Bro, Cand.mag. Moderne kultur og kulturformidling

Janne Klerk registrerer virkeligheden gennem kameralinsen. Med fotografiet som medie går hun i en poetisk dialog med naturen, arkitekturen og landskabet og lytter til samtalens mindste detaljer med sanserne som ører. Hendes oprigtige præcision og nysgerrighed mod motivet vækker genklang hos beskueren og markerer hendes position i dansk fotokunst.

Kameraet som pensel

»Jeg plejer at sige, at jeg maler med kameraet, og min palet er omgivelserne, mig selv og tiden. Jeg bruger ikke maling og penselstrøg, men lys og atmosfære. Kameraet er min pensel, hvormed jeg kan blande farverne; det er mit blik, hvorfra jeg kan komponere billedets opbygning,« siger Janne Klerk.

Værket »Sacre Convento« fra 2016 er et eksempel på, hvordan hun skaber stemning og æstetisk udtryk i fotografiet gennem lys, farve og komposition.

Foto: Janne Klerk, Sacre Convento, 2016

De danske kyster er åndehul

I 2008 blev Janne Klerk sammen med 13 andre fotografer inviteret til at give hver deres bud på et øjebliksbillede af Danmark til projektet »Danmark under forvandling«. Janne Klerk valgte at udforske de danske kystområder.

Ud af projektet voksede et af hendes helt store værkserier i 2015, som hedder »Danmarks Kyster«. Det er en kombination af et studie i og en fotografisk fortælling om det danske kystlandskab. Fortællingerne udmøntede sig i en bog og en soloudstilling, der er blevet vist på en række udstillingssteder i både ind- og udland.

Foto: Janne Klerk, Kandestederne, 2012, Danmarks Kyster

»Naturen er ofte omdrejningspunktet i mine fotografier. Den åbner for tanker og følelser. Har man gode eller dårlige dage, så kan man altid finde svar i naturen. Inden mine værker i »Danmarks Kyster« arbejdede jeg mest med naturen inde i landet. Kysterne blev mit åndehul, og det ønskede jeg at udforske,« siger hun

En ordløs dialog med stederne

I »Danmarks Kyster« såvel som i andre projekter går Janne Klerk meget struktureret til værks. Hun planlægger nøje og opsætter stramme rammer, så der ikke er overladt meget til tilfældighederne i selve arbejdsprocessen. De faste rammer giver frihed til de tilfældigheder, naturen byder på.

»Jeg er fuldstændig nærværende i det, jeg møder. I naturen kan du aldrig planlægge og bestemme, hvad der skal ske. Vejrforholdene kan være for kedelige eller invitere til noget helt andet. Det er meget sjældent, jeg lykkes med at lave lige det, jeg beslutter på forhånd,« siger hun.

Foto: Janne Klerk, Grenen, 2008, Danmarks Kyster

Hvad der har betydning for, hvilke motiver, der fanger Janne Klerks opmærksomhed, er svært at sætte på formel.

»Man kan sammenligne det med en dialog mellem to mennesker: Man sidder og snakker, og pludselig er der et emne, som man finder ekstra interessant og derfor dvæler ved længe uden at vide hvorfor. På samme måde går jeg ind i en samtale med stederne. Forskellen er bare, at den er ordløs.«

Ro åbner samtalerum

Janne Klerks rejse mod, hvor hun er i dag, har særligt ét vigtigt nedslag. På en reflekterende rejse til Italien i 1996 besluttede hun, at hendes primære levevej med fotografiet skulle være gennem udstillinger og bøger. Det gav mulighed for at arbejde i et lavere tempo end før.

»Vi lever i en tid, hvor det hele går stærkt. For mig er ro vigtigt. Ro åbner for et rum, der giver plads, og hvor vi kan tale sammen som mennesker på et dybere plan. Det rum søger mine fotografier også.«

Janne Klerk, Bjerget ved Golfo di Salerno XII, 1996

Det dramatiske sort/hvide værk »Bjerget ved Golfo di Salerno« er taget ud over Amalfibugten på rejsen. Det er for hende en visualisering af det kursskifte, hun oplevede.

Nysgerrighed og japanske systemer

Janne Klerk har helt fra barnsben været nysgerrigt anlagt, og modsat sine boglige forældre var det den visuelle verden, der optog hende.

»Jeg er opvokset i en familie, der altid sad bag aviser og bøger, så som barn havde jeg en forståelse af, at det at læse var at være optaget af noget. Jeg kaldte det derfor, at jeg lige løber ud og læser regnen. Og det kunne jeg gøre i timevis.«

Foto: Janne Klerk, Altid strømmer floden, dog er vandet aldrig det samme IV, 2001

Hendes far er født og opvokset i Japan og har gjort tingene på sin måde, hvilket har været med til at forme hende. Da hun besøgte Japan første gang, var der derfor flere ting, som faldt på plads. Hun lærte om principper bag det japanske designsystem og oplevede at forstå, hvorfor hun arbejdede med fotografiet, som hun gjorde.

Værkserien »Altid strømmer floden, dog er vandet aldrig det samme IV« fra 2001 er lavet under hendes ophold i Japan og blev et vendepunkt i at arbejde med lys og komposition.

At forsvinde ind i billedet

Janne Klerks fotografier skaber helheder og er præget af en stor detaljerigdom. Det er ude i felten, at fotografierne bliver komponeret. Hun tager sig tid til at vente på det rette motiv og de rigtige lysforhold. Når billedet først er taget, er det færdigskåret.

Værket »Tese 16« fra 2017-2018 var en del af gruppeudstillingen »TESER Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen«, der markerede 500-året for starten på den lutherske reformation. Her var Janne Klerk inviteret med og fortolkede Luthers tese 16, som omhandler himmel, helvede og skærsilden. I værket ses et træ i en sø, og der åbner sig en helt ny verden i spejlingerne.

Foto: Janne Klerk, Tese 16, 2017-2018

»En stor detaljerigdom kan give en oplevelse af at forsvinde ind i et billede. Jeg ønsker at viderebringe den oplevelse, jeg selv har på stedet, så beskueren har mulighed for at få sin egen oplevelse i mødet med billedet – ligesom jeg havde min egen oplevelse ude på stedet,« siger hun.

Janne Klerk (f. 1953) er kunstfotograf og har udstillet på bl.a. Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, Brandts og HEART. Hun har modtaget Anne Marie Carl Nielsen født Telmanyis fonds hæderslegat m.fl., og hendes værker er repræsenteret i samlinger som Ny Carlsberg Fondet, Statens Kunstfond, Fuglsang Kunstmuseum, Brandts og Skagens Museum.