Af Oscar S. Schmitto, partner, Pars

I denne artikel tager vi dig med på en rejse igennem kunstmediernes historie og kigger nærmere på de særlige kendetegn ved kunstmaleriet, skulpturen, kunstinstallationen, fotokunsten, tegningen og collagen.

Kunstmaleriet

Maleri defineres som påført farve på en overflade og er en af verdens ældste udtryksformer. De ældste malerier siges at være mellem 32.000 og 60.000 år gamle. Maleriet findes i alle kulturer og er i Vesten associeret med kirken og aristokratiet, som længe var kunstmalerens arbejdsgivere. Helt indtil det 20. årh. var maleriet primært figurativt, men antager herefter også abstrakte udtryk som en del af konceptkunstens udvikling.

Maleriet er historisk opfattet som en skildring af den virkelige verden. Denne opfattelse ændres med fotografiets indtog i 1800-tallet, hvor maleriet i højere grad begynder at rumme billeder skabt med udgangspunkt i kunstnerens fantasi og kreative eksperimentering. Maleriet er medie for nuanceret og kompleks kunstnerisk kommunikation og kan give unikt indblik i menneskets indre liv og forståelser af verden omkring.

Skulpturen

Skulptur defineres som bearbejdning af materiale til tredimensionelle objekter og bevæger sig på tværs af kulturer og perioder. I Vesten har skulptur rødder i antikkens Grækenland og blev oftest skabt i forbindelse med religionsdyrkelse og politik. Først under modernismen i det 20. årh. tager skulpturen nye og frie former og udvikler sig til det eksperimenterende medie, vi kender i dag.

Skulptur er traditionelt en kunstform skabt i træ eller sten, der imiterer en virkelighed og oftest menneskekroppen. I dag antager skulpturen også abstrakte former og skabes i alle mulige materialer. Også fundne objekter, såkaldte “Ready-mades”, betragtes i dag som skulptur, eftersom kunstformen, ligesom anden kunst, nu binder sig mere til koncept end til håndværk.

Kunstinstallationen

Installation defineres som kunst, der tager form som indretning. Installation er en tredimensionel, rumlig, kunstform med rødder i 1970’erne, hvor begrebet anerkendes i Vesten. Dog kan man spore installationskunsten tilbage til den grænsesøgende modernisme i første halvdel af det. 20 årh. Ligesom andre kunstformer bevæger denne sig på tværs af kulturer og er derfor udbredt i store dele af verden.

Installationskunst forholder sig til rummet og inddrager ofte beskueren, der i mere eller mindre grad bliver medskaber af værket. Installationskunst byder således på kropslige oplevelser for flere sanser. Værkerne er oftest skabt til et bestemt sted og løber oftest over tid. På den måde skiller installationskunst sig ud fra den statiske skulptur, selvom grænserne mellem de to kunstformer nogle gange kan være utydelige.

Fotokunsten

Fotokunst er fotografi brugt som medie for kunstnerisk udfoldelse. Kunstformen spores helt tilbage til 1850’erne, hvor fotografiet blev til, men etablerede sig først op gennem det 20. århundrede. MoMa i New York etablerer en afdeling for fotografi i 1940, og i 1970’erne og 1980’erne er flere af verdenskunstens store navne fotografer. Fotografiets langstrakte indkøring i kunsten vidner om mediets kamp for anerkendelse. I dag er fotografiet dog en bredt anerkendt kunstform og bruges flittigt over hele verden.

Hvor fotografiets oprindelige funktion er at skildre en objektiv virkelighed, er fotokunst subjektiv i sin essens, dvs. at den har til formål at udtrykke en kunstners idé, budskab eller følelse. Fotokunst integreres ofte i sammenhæng med andre kunstformer, fx. maleri og collage. Kunstformen er ofte blevet involveret i den politiske debat om censurering rundtom i verden grundet fotokunstens mange skildringer af nøgenhed og den stadige idé om objektiv virkelighed, der knytter sig til fotomediet. Derfor arbejder fotokunsten på særlige præmisser, og flere fotokunstnere inkorporerer netop ideen om virkelighed i deres praksis.

Tegningen

Tegning defineres som manuelt påførte tørre farver, såsom kul, kridt og grafit på en given flade. Tegning er et af de ældste kunstneriske medier, der udgør et klart fundament for kunstnerisk praksis som sådan. Kunstnere udførte oprindeligt tegninger på træ og sidenhen på papir, der blev udbredt i det 14 årh., hvor man også begyndte at bruge tegning som skitsemedie. Op gennem renæssancen udviklede man flere og mere sofistikerede tegneteknikker, der udvidede mediets muligheder for udtryk. Tegning tog oprindeligt udgangspunkt i skildringer af den virkelige verden, men bruges i dag lige så meget til at udtrykke kunstnerens personlige budskaber og som en kilde til det indre liv.

Tegning har været en fundamental udtryksform op gennem historien og kan ses som en af de enkleste og stærkeste måder at kommunikere visuelt. Samtidig er tegning en af de mest almindelige kunstneriske aktiviteter, som går igen på tværs af kulturer og kunstneriske praksisser, hvor forskellige de ellers kan forekomme. Tegning forbindes også med skitser og andet forarbejde, men skal ligeså meget forstås som sin egen særlige udtryksform, der rummer mulighed for stærke kunstneriske oplevelser.

Collagen

Collagen defineres som et billede, der er dannet af dele af forskellige materialer, fx. tegning, maleri, fotografi og på-limede genstande. Collagen har sine rødder i den surrealistiske strømning i 1930’erne, hvor man interesserede sig for at skabe en ny kunst, der stod i stedet for den traditionelle kunst, som havde til formål at vise en genkendelig virkelighed. Ved at sammensætte velkendte elementer i et nyt og mærkeligt møde skulle collagen fremmane en slags ”overvirkelighed” og dermed erstatte den billedverden, som førhen havde været dominerende i kunsten.

Collagen skiller sig ud ved sin metode og har siden, den blev en etableret kunstform i 1930’erne, udviklet sig i mange retninger og vundet frem inden for fx. skulpturkunsten. Kunstnere, der arbejder med collage, sammensætter billeder, som forvrænges og drejes i en ny og uventet retning, hvorved vores opfattelse af den visuelle verden ændrer sig og udvikler sig. På den måde viser collagen nye veje for kunsten og billedet som sådan.