Freja Sofie Kirk

B plots, 2020

HD video med lyd

6:30 min.

Ed. 1/2 + 1 AP

10.000 kr

Værkbeskrivelse

Videoen er projekteret på smart glass, hvilket er glas som skifter tilstand fra matteret til transparent når elektrisk spænding tilføres. På udvalgte tidspunkter i videoen tændes glasset, og derved brydes filmens flade til stråler af lys som fortsætter ud i rummet, hvori værket er installeret.

Den tilgængelige video viser et uddrag af videoværket, der i sin fulde længde er 6:30 min.  

Du køber rettigheden til værket og får tilsendt videoen som digital fil.

Hvis du ønsker at tilkøbe installationen, er du velkommen til at kontakte os og høre nærmere. (Variable dimensioner, glas: 150 x 120 cm, Projekteret på smart glass, c-stands).

Udstillingshistorik

Værket var en del af BFA-udstillingen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2020.

Freja Sofie Kirk

Biografi

Freja Sofie Kirk (f. 1990) er kandidatstuderende på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

praksis

Freja Sofie Kirk arbejder med video, fotografi og skulptur, og ofte i forbindelse med hinanden. Hendes værker undersøger billedeproduktion, narrativer og hvordan billeder genererer mening i vores samtid. Freja Sofie Kirk har en baggrund i film og fotografi, og arbejdet med to-dimensionelle repræsentationer af verden, har ført til en dyb interesse i betydningen af billeder og også en trang til at opløse eller transformere dem til materielle kvaliteter. Værkerne rummer således en konstant vekselvirkning, mellem materialet og det mekaniske, det sanselige og dets fravær, virkeligheden og det uvirkelige.