Bank & Rau

Tying the knot, 2017

Trappestige stol, lægte, stout, træuld, velourkjole

130 x 47 x 54 cm

Værket var en del af gruppeudstillingen "TESER", som blev vist i Rundetårn, København, på Ribe kunstmuseum, Fuglsang kunstmuseum, Toreby, Museet for religiøs kunst, Lemvig, og Stiftung Christliche Kunst, Wittenberg fra 2017-2018.

599 kr/md
Læg i kurv
Købspris: kr. 37.000

Bank & Rau

Bank & Rau er dannet af kunstnerne Lone Bank og Tanja Rau, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. De har haft soloudstillinger på bl.a. Nikolaj Kunsthal i København, Randers Kunstmuseum og Cobra Museum of Modern Art, Amstelveen i Holland og har udført flertallige permanente installationer til det offentlige rum. De har værker repræsenteret i bl.a. KUNSTEN - Museum of Modern Arts, Skovsnogens og Esbjerg Kunstmuseums samlinger og har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat samt æreslegater fra Kunstfonden af 1973 og Annie og Otto Detleffs Fond. 

Bank & Rau arbejder med et udvidet værkbegreb, der omfatter møde, handling, scene og skulptur. De konkrete værker består ofte i bearbejdede objekter fra hverdagen, der bruges i installatoriske opstillinger. Værkerne involverer ofte publikum, der inddrages som medskabere. Bank & Rau er optaget af menneskets universelle og umiddelbare udtryksformer samt hverdagens ritualer og gentagelser. Gennemgående for kunstnernes praksis er begrebet “fællesskab”, der igen og igen undersøges og aktiveres i skabelse af værker, der søger nye rum for kunstnerisk praksis.