Anette Abrahamsson

Cactus Floreciente, 2014

Tempera på lærred

160 x 180 cm

Værket er en del af en serie, som kunstneren udførte under et ophold på Mallorca. Det viser en lokalt voksende kaktusplante og kan ses som en undersøgelse af de måder, rum og ting bliver vist og opfattet på. I værket ses også et teknisk arbejde med perspektiv og former, og det blotter samtidig det ellers usete i de nære omgivelser, kunstneren har begået sig i under sit ophold.

899 kr/md
Læg i kurv
Købspris: kr. 58.000

Anette Abrahamsson

Anette Abrahamsson har udstillet på bl.a. ARKEN, Den Frie, Overgaden og Nikolaj kunsthal i Danmark og internationalt i bl.a. Sverige, Frankrig og Kina. Hendes værker er repræsenteret i flere anerkendte samlinger som Ny Carlsbergfondets og Moderna Museet i Stockholms. Hun har modtaget Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Anette Abrahamsson indtager en markant position i dansk og skandinavisk samtidskunst. Med rødder i 1980ernes vilde maleri og den postmodernistiske strømning arbejder kunstneren med en konceptuel tilgang til maleriet, hvor hun udforsker mediets udtryk og muligheder. Førhen arbejdede kunstneren med abstrakte temaer, som dog er byttet ud med klar figuration og interessen for kulturel identitet, artefakter og kliché. Værkerne tager ofte udgangspunkt i allerede eksisterende billeder, både private fotografier og klassiske kunstværker, der blandes med minder og fantasi og resulterer i ofte store malerier indlagt en skarp kommentar til aktuelle tendenser i samfundet og med gennemgående humor. Abrahamssons betagende værk viser stadig nye veje for malerkunsten.